Eksklusive brugte ure
Ref. 5470P-001 1/10. Anden Monopusher Chronograph
Patek Philippe afslører sit første arbåndsur med kronograf til tiendedele af et sekunds korttidsmålinger med et nyt, meget præcist og flot urværk.
I november 2020 etableredede vi afdelingen for de brugte ure i. Vi gjorde dette med afsæt i en større forespørgsel, som blev sværere og sværere at udfylde, og derfor gav det mening for os at sætte os på en del af markedet, så vi har mulighed for at hjælpe kunderne med at få de modeller, de ønsker sig. Det, sammenholdt med at vi syntes vi som professionel forhandler med eget værksted, kan være med til at give kunderne en bedre sikkerhed, når de køber brugte ure.
URE SOM INVESTERING
I takt med at der er kommet negative renter, er flere og flere danskere begyndt at søge alternative aktiver at investere i. Her har luksusarmbåndsure en ikke ubetydelig rolle, da afkastet, såfremt aktivet er realiseret, i mange henseender vil være bedre end aktier. Ure er selvfølgelig ikke det eneste luksusaktiv, som dagens kunder invester i. Der er også en stigning i kunst, vin, klassiske biler etc.
KØB DET UR DU ØNSKER DIG I DAG
I takt med at interessen for ure har været eksponentielt voksenede, er det selvfølgelig også blevet sværere at købe de populære modeller, som mange ønsker sig. Det kan både være, fordi modellen udgår, som vi så med Patek Philippe 5711/1A, eller fordi leveringen, som vi ser på de populære Rolex sportsmodeller, ikke står lig med det antal købere, der er i markedet. Endvidere skal det selvfølgelig også sammenholdes med at der er spekulanter, der kun køber urene hos den autoriserede forhandler for at score profitten. Dette er selvfølgelig også med til at markedet stiger stødt.
EN BLIVENDE TENDENS
De brugte ure har længe haft deres eget økosystem, og vi tror på at markedet er stigende og fortsat vil være det i de næste mange år, således at vi, hvis vi kigger 5 år frem i tiden, vil se, at mange af de ure, vi sælger, er ure, vi har solgt før. Vi synes, at det er spændende at være med til denne markedsudvikling, og er selvfølgelig glade for, at vi kan være med til at sikre kunderne de bedst mulige vilkår, når de køber og sælger deres brugte ure.
HJÆLP TIL KØB
Hvis du har fundet drømmeuret på det grå marked, hjælper afdelingen også gerne med at købe det hjem og gennemgå det, så du er sikker på, at alt ved uret er, som det skal være. Hvis der er problemer med uret, tager vi samtalen med en eventuelt sælger og sørger for at pengene kommer retur, eller fejlen bliver udbedret på sælgers regning.
HVAD FÅR DU, NÅR DU KØBER DIT BRUGTE UR HOS HVELPLUND?
Du får først og fremmest en sikkerhed for, at det produkt, du køber, er i orden og originalt. Alle ure bliver kontrolleret af vores urmager inden de lander i forretningen, og hvis de trænger til service, bliver de enten serviceret på eget værksted eller sendt af sted til den respektive producent. På alle ure gives der to års fuld garanti, så hvis der skulle opstå problemer med uret i den periode, sørger vi for at afhjælpe problemet. Vi sælger og køber som udgangspunkt kun ure med original kasse og papirer, så her vil du også opleve at sikkerheden er i top.
CERTIFICERET AF PATEK PHILIPPE
Siden foråret 2021 har afdelingen for de brugte ure tilmed været certificeret af Patek Philippe til at sælge Patek Philippe Pre-Owned. Det betyder eksempelvis, at hvis du ønsker at opgradere eller udskifte dit Patek Philippe til et andet, er muligheden nu blevet bedre.