Baume Mercier

Læs historien

Baume & Mercier blev grundlagt af Baume-brødrene i Geneve tilbage i 1830 og har siden 1850 været hjemhørende i urverdenens centrum, La Chaux-de-Fonds, arnestedet for de ellerbedste af de schweiziske mærker.

I dag er Baume & Mercier et foretrukkent valg for individualister og trendsettere, der værdsætter stilrent design og sikker kvalitet.

Med sit medlemskab af L'Association Interprofessionelle de la Haute Horlogerie bevidner Baume & Mercier sin berettigelse i inderkredsen af de prestigemærker, der sætter den designmæssige og urmagermæssige standard, som resten af verden har lært at anerkende som ægte schweizisk urkvalitet. Hos Baume & Mercier er denne tanke symbolsk udtrykt i logoet, som er det græske bogstav PHI,  der står for renhed, balance og det guddommeligt formfuldendte, hvilket demonstreres til fulde af kollektionens mange originale designs.

Den elegante, eksklusive og i særklasse feminine Linea-model er et smykkeur, som klæder kvinden, der stiller krav til en moderne livsstil, hvor induviduelle  behov skal kunne opfyldes umiddelbart. Et raffineret låsesystem giver mulighed for, at man selv på en let måde kan skifte mellem lænke og remme i forskellige farver og materiale, der passer til enhver lejlighed og enhver påklædning.

Den smukke catwalkmodel giver et strømlinet look, hvor urets funktion som smykke atter fremhæves af B & M i et moderne design, som har skabt decideret trend og et utal af mindre vellykkede imitationer. Med de klassiske, rektangulære Hampton-modeller tilgodeses både manden og kvinden med en nyklassisk version af Tankformen, i udgaver med lænke eller rem. Denne models rene linier har været en  kæmpesucces siden lanceringen i 1994. Capeland-serien var oprindeligt forbeholdt manden, der søgte et gedigent sportsur med kronograf, i den elegante finish, som B & M repræsenterer, men Capeland findes nu i en udgave til kvinden, der ønsker sig et sportsur, der samtidig er distinkt feminint. 

Classima-serien er, som navnet hentyder, det eviggyldige herre- eller dameur holdt i æstetisk rene linier, som altid vil være tidløst, og derved står Classima som selve indbegrebet af B & M's særlige ånd.  

Cookie policy We use cookies on hvelplund.dk. You accept by pressing accept. Want to know more about our cookies and how to delete them, please click on the link below.

Pre-loader