Kvaliteten er naturligvis i top hos et af verdens mest kendte urmærker. Som betroet tidtager på mange internationale sportsbegivenheder har Omega siden sin start i 1848 været synonymt med sit logo Ω, som er det sidste bogstav i det græske alfabet, symbolet for fuldendelse og perfektion.

Det første og hidtil eneste ur på månen var Omegas Speedmaster i 1969. Det amerikanske rumagentur NASAs krav til et "måneur" var bestemt af de ekstreme forhold, som rumfart udsætter mennesker og instrumenter for. Kravet var entydigt. Uret skulle fungere optimalt og udvise evnen til at modstå effekten af nul tyngdekraft, kraftige stød og rystelser, magnetisme og ikke mindst voldsomme temperatursvingninger. Det var Omegas Speedmaster, der bestod allerede i 1965, og til dato er Speedmaster det eneste ur, der har klaret samtlige NASAs skrappe tests.

På NASAs skæbnesvangre Apollo 13 mission viste Omegas Speedmaster virkeligt sit værd, da alle andre instrumenter i rumraketten brød sammen. Ved hjælp af urets kronograf kunne astronauterne med stor nøjagtighed beregne deres brændstofforbrug og derved nå sikkert tilbage til jorden.

Kollektionen er stor og varieret med masser af modeller til både kvinder og mænd. Speedmaster til fart og James Bond uret, Seamaster, til vand og dykning udgør Omegas sportskollektion, mens de elegante Constellation - som bl.a. Gerald Genta står bag - modeller er en af de stærkeste kollektioner til kvinder, som ønsker et ur, der både er fint til smykkebrug og praktisk til hverdag.

Til mændene er Constellation serien udvidet med Double Eagle versionen, der kombinerer Constellations modellens elegance med maskulin robusthed. Det er alle virkeligt attraktive ure, der bæres med stil af Omegas ambassadører, herunder Pierce Brosnan (alias 007) og supermodellen Cindy Crawford.

De Ville serien er Omegas klassiske ure, der i dag er udvidet
med nye modeller udrustet med et af markedets bedste
mekaniske værker, Omegas eget inn-house coaxialværk. I
kraft af sit nye patent kan Omega med coaxialværket garanterer højere præcision end den eksisterende standard på markedet. Det står som et ægte vidnesbyrd om Omegas aldrig svigtende bestræbelse på at opnå fuldendelse og perfektion.

 

Cookie policy We use cookies on hvelplund.dk. You accept by pressing accept. Want to know more about our cookies and how to delete them, please click on the link below.

Pre-loader